Historie

Advokatfirmaet Jerry Osbak blev etableret 1. januar 1975.

Advokat Jerry Osbak udførte i sidste halvdel af 1970’erne et banebrydende arbejde for at få liberaliseret de stive og stok-konservative kollegiale advokatbrancheregler.
Advokat Jerry Osbak arbejdede for fri konkurrence med prisoplysning og priskonkurrence samt fri annonceringsret.

Resultatet stod for sig selv. Advokatfirmaet oplevede en så eksplosiv vækst og klienttilgang, at firmaet de følgende 3 år måtte udvide 3 gange.
I dag består advokatfirmaet i Nørregade 30 af 3 advokater, 1 bogholder, 1 ejendomsmægler, 3 sekretærer og 1 IT-konsulent.

Nye markedskræfter – nye værdier og nye udfordringer

Den liberalisering af advokatbranchereglerne, som advokat Jerry Osbak tog de første banebrydende skridt imod, er i dag opnået.

Fra 1975 til i dag er der sket kolossale forandringer. Vi har i takt med globaliseringen bevæget os fra forstokkede og begrænsende markedsføringsregler mod en mere kompleks verden, hvor nye markedskræfter hersker.

Denne udvikling af det frie marked har skabt nye udfordringer blandt advokaterne. Ifølge Advokatsamfundet skal vi være bedre til at kommunikere med resten af samfundet. Vi skal være mere tilgængelige og kommunikere i øjenhøjde. Væk med konservatismen og ind med gennemskueligheden. Forbrugerne skal sættes i centrum. Det gør vi.

Hos Advokatfirmaet Jerry Osbak er vi i front med denne udvikling.

Vi vil gerne vise, hvem vi er, og hvad vi står for. Vi har opstillet en række kerneværdier, der repræsenterer advokatfirmaets værdier.